Meddelelse nr. 5 – 2014 til NASDAQ OMX Copenhagen A/S 2014.03.21 Vedr.: Ordinær generalforsamling hos Brødrene A & O Johansen A/S Selskabets ordinære generalforsamling har fundet sted d.d., og i den anledning skal vi oplyse følgende: Dagsordenens punkt 1: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år blev taget til efterretning. Dagsordenens punkt 2: Årsrapporten for 2013 blev godkendt Dagsordenens punkt 3: Generalforsamlingen meddelte decharge til bestyrelsen. Dagsordenens punkt 4: Bestyrelsens forslag til overskudsdisponering blev godkendt. Det blev vedtaget, at der ikke udbetales udbytte for 2013. Dagsordenens punkt 5: Følgende medlemmer af den generalforsamlingsvalgte bestyrelse blev genvalgt: Henning Dyremose Michael Kjær Preben Damgaard Nielsen Erik Holm Niels Axel Johansen. Medarbejderne har foretaget følgende valg til bestyrelsen: René Alberg (genvalg) Carsten Jensen (genvalg) Leif Hummel (nyvalg i stedet for Michael Delcke Jensen). Som suppleanter blev følgende medarbejdere valgt: Alex Lukasiewicz Flemming Ove Breuning Lars Bohlbro Riis. På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Henning Dyremose som formand og Michael Kjær som næstformand. Dagsordenens punkt 6: KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor. Dagsordenens punkt 7: 7.1 Bestyrelsen blev givet bemyndigelse til i tiden indtil 1. maj 2015 at lade selskabet erhverve egne præferenceaktier op til en pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ noterede officielle kurs med mere end 10 %. 7.2 Generalforsamlingen vedtog den foreslåede redaktionelle vedtægtsændring. Med venlig hilsen BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S Niels A. Johansen adm. direktør