Meddelelse nr. 7 – 2016 til Nasdaq Copenhagen Den 18. marts 2016 Vedtægter Generalforsamlingen vedtog den foreslåede vedtægtsændring. Selskabets præferenceaktier ændres fra at være ihændehaveraktier til at være navneaktier. Vedtægternes § 3, stk. 9, får herefter følgende ordlyd: ”Præferenceaktierne er frit omsættelige. Præferenceaktierne skal lyde på navn og skal stedse være noteret på navn i selskabets ejerbog. Selskabets ejerbog føres af VP Investor Services A/S, CVR-nr. 30 20 11 83. Præferenceaktierne er omsætningspapirer.” Der skal ikke længere ske indkaldelse til generalforsamling via Erhvervsstyrelsens it-system. Med venlig hilsen BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S Niels A. Johansen Adm. direktør