Som følge af et tilbud om en stilling uden for virksomheden har Peter Thostrup opsagt sin stilling som koncerndirektør i Bang & Olufsen a/s pr. 30. september 2008. Bestyrelsen forventer i løbet af april måned at kunne offentliggøre navnet på den fremtidige koncernchef. De kommende seks måneder frem til Peter Thostrups fratrædelse vil derfor blive anvendt til at gennemføre den planlagte glidende overleveringsforretning i overensstemmelse med den aftale, bestyrelsen i januar indgik med Peter Thostrup, da det blev besluttet, at han i en overgangsperiode skulle fungere som administrerende direktør. Direktionens fremtidige sammensætning vil senere blive besluttet i samråd med den nye koncernchef. Jørgen Worning Formand for bestyrelsen Eventuelle henvendelser om denne meddelelse kan rettes til: Bestyrelsesformand Jørgen Worning, tlf.: 9684 5004.