Bang & Olufsen har underskrevet en ny aftale med den tyske bilfabrikant Audi, som vil udvide de to virksomheders succesrige samarbejde i fremtiden. Bang & Olufsen skal levere lydsystemer til en af de kommende produktlinjer fra Audi. Aftalen styrker således Bang & Olufsens partnerskab med Audi og den fortsatte udvikling af Bang & Olufsens forretning i Automotive segmentet. Navnet på produktlinjen vil blive annonceret, når Audi har offentliggjort denne. Bang & Olufsen forventer at lancere de første lydsystemer omfattet af aftalen i løbet af regnskabsåret 2011/12. Aftalen påvirker ikke Bang & Olufsens forventninger til indeværende finansår. Tue Mantoni President & CEO Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til: Director, Corporate Communications Tommy Jakobsen, tlf.: +45 9684 5100