Se venligst vedhæftede Årsrapport 2011/12 og vedhæftede selskabsmeddelelse for 4. kvartal 2011/12. ”I tråd med de tidligere udmeldte forventninger for regnskabsåret 2011/12 realiserede Bang & Olufsen a/s koncernen en omsætning på 3.008 millioner DKK og et resultat før skat på 104 millioner DKK, med en EBIT margin på 4,1 procent,” siger CEO Tue Mantoni. ”I løbet af et stærkt fjerde kvartal, hvor vores toplinje voksede 22 procent sammenlignet med sidste år, introducerede B&O PLAY en ny tv-familie, BeoPlay V1, og to nye musiksystemer, BeoPlay A3 og BeoPlay A8. I fjerde kvartal offentliggjorde Bang & Olufsen desuden, at virksomhedens lydsystemer fremadrettet bliver en del af udstyrslisten på en række nye bilmodeller.” Hovedpunkter • Koncernens omsætning blev 867 millioner DKK i fjerde kvartal af regnskabsåret 2011/12 mod en omsætning på 711 millioner DKK sidste år, svarende til en vækst på 22 procent. • For B2C forretningsområdet blev omsætningen 688 millioner DKK i fjerde kvartal af 2011/12 mod en omsætning på 555 millioner DKK i den samme periode sidste år. Væksten skyldes primært nye produktlanceringer og en positiv påvirkning af tv-salget fra EM i fodbold. Inden for B2B forretningsområdet var omsætningen 136 millioner DKK i fjerde kvartal 2011/12 mod en omsætning på 136 millioner DKK i samme periode sidste år. • Koncernens bruttoavance blev i fjerde kvartal af 2011/12 40,6 procent mod en bruttoavance på 39,2 procent i samme periode sidste år. • Resultat før skat blev i fjerde kvartal 77 millioner DKK mod 8 millioner DKK sidste år. • Frie pengestrømme i fjerde kvartal var minus 47 millioner DKK mod minus 22 millioner DKK i den samme periode sidste år. Koncernens netto arbejdskapital var 613 millioner DKK ved udgangen af 2011/12. Netto arbejdskapitalen er forøget med 162 millioner DKK fra 451 millioner DKK ved udgangen af 2010/11. Dette skyldes primært lanceringen af mange nye produkter mod slutningen af kvartalet, hvilket påvirkede både tilgodehavender og varebeholdningen. • Koncernens samlede omsætning for helåret 2011/12 var 3.008 millioner DKK mod 2.867 millioner DKK sidste år svarende til en stigning på 5 procent. Resultat før skat for 2011/12 var 104 millioner DKK mod 40 millioner DKK sidste år. I 2011/12 var der en netto positiv påvirkning af særlige poster på 3 millioner DKK, sammenlignet med negative 32 millioner DKK sidste år. Frie pengestrømme i 2011/12 var minus 155 millioner DKK mod positive 2 millioner DKK sidste år. Forventninger Den udfordrende makroøkonomiske udsigt, den lave forbrugertillid og selskabets høje eksponering mod Europa medfører et usikkert handelsklima forude. Men, på grund af selskabets stærke innovationspipeline og den fortsatte implementering af de strategiske initiativer fra ”Leaner, Faster,Stronger” strategien forventer vi tocifret omsætningsvækst i 2012/13, hvor væksten primært forventes at skulle drives af Automotive og B&O PLAY. AV kerneforretningen vil fortsat være udfordret hovedsageligt på grund af to faktorer: 1. Eksponeringen mod Europa er fortsat høj, og forretningsbetingelserne i regionen er fortsat svære 2. Effekten fra vigtige forbedringstiltag, herunder om-strukturering af detailnetværket tager tid at realisere. Dette er i overensstemmelse med udmeldingen ved lanceringen af ”Leaner, Faster, Stronger” strategien, at de to første år er en omstillingsperiode for at forberede forretningen til fremtidig vækst. Vi forventer et stærkere andet og tredje kvartal sammenlignet med sidste år, hovedsageligt drevet af nye produkt-lanceringer og opdateringer. Første og fjerde kvartal er svære sammenligninger, og ingen eller moderat vækst kan forventes i de kvartaler. Vi forventer en forbedret EBIT-margin sammenlignet med sidste år på trods af højere afskrivninger på udviklingsprojekter. Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til: President & CEO Tue Mantoni, tlf.: +45 9684 5000. Der afholdes webcast 15. august 2012 kl. 10.00 via www.bang-olufsen.dk.