På generalforsamlingen i dag blev nedenstående besluttet i overensstemmelse med dagsordenens punkter: Generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning til efterretning, godkendte den reviderede årsrapport for regnskabsåret 2011/12 og meddelte decharge til selskabets direktion og bestyrelse. Generalforsamlingen vedtog ikke at udbetale udbytte. Bestyrelsen fremsatte følgende forslag, som alle blev godkendt af generalforsamlingen: -- Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår. -- Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. -- Ændring af vedtægternes § 4 som anført i selskabsmeddelelse nr. 12.08 af 29. august 2012. Bestyrelsesmedlemmerne Ole Andersen, Rolf Eriksen, Jesper Jarlbæk, Jim Hagemann Snabe og Alberto Torres blev genvalgt. Som nyt bestyrelsesmedlem blev André Loesekrug-Pietri valgt. Revisionsfirmaet Ernst & Young P/S blev valgt som ny revisor for selskabet. Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Ole Andersen som formand og Jim Hagemann Snabe som næstformand. Ole Andersen Tue Mantoni Formand for bestyrelsen President & CEO