Om cBrain cBrain leverer og implementerer software, som hjælper kunderne med at understøtte og digitalisere forretnings- og vidensprocesser. cBrain befinder sig i et stort globalt softwaremarked, som ifølge industrianalytikere forventes at fastholde en stabil vækstrate på 5-7% om året over de kommende år. cBrain leverer softwareløsninger dels i form af standardsystemet F2 og dels i form af kundetilpassede løsninger, hvor begge former for løsninger er baseret på cBrains omfattende bibliotek af softwarekomponenter. cBrain har i dag en god og voksende kundebase i Danmark, hvor omsætningen er fordelt på mere end 50 kunder, og hvor ingen enkeltsta?ende kunde står for 10% eller mere af omsætningen. Standardproduktet F2 repræsenterer en ny type af integreret softwareløsning, rettet mod både offentlige myndigheder og private virksomheder. F2 understøtter papirløs sagsbehandling, herunder arkivering, videndeling, kommunikation og ledelsesinformation. Det er cBrains opfattelse, at F2-produktet er både unikt og nytænkende, og at produktet har et stort internationalt afsætningspotentiale. cBrain investerer derfor betydelige ressourcer i at forsøge at eksportere F2, hvor cBrain i første omgang har valgt at have særlig fokus på det tyske marked. Godt 3. kvartal cBrain noterer med tilfredshed en fortsat god udvikling på det danske marked. Det noteres ligeledes med tilfredshed, at de danske aktiviteter fortsat sikrer en indtjening, som sætter cBrain i stand til yderligere at øge sine investeringer i selskabets internationale vækstplan, samtidig med at selskabet kan fastholde en positiv indtjening. F2 til Udenrigsministeriet cBrain har, efter udbud, netop indgået aftale med Udenrigsministeriet om leverance af F2 til 2.000 brugere, både i hjemmetjenesten og ude på de internationale repræsentationer. Hermed har 8 danske ministerier nu valgt F2 som deres digitaliseringsplatform. Aftalen med Udenrigsministeriet anser cBrain for særlig vigtig, da selskabet forventer, at leverancen vil give selskabet en særlig interessant referenceposition i forbindelse med eksport af F2-produktet. cBrain arbejder således allerede i dag med den danske ambassade i Berlin, hvilket har bidraget til en række af de resultater, som cBrain indtil videre har opnået i Tyskland, herunder eksempelvis en meget vigtig samarbejdsaftale med researchfirmaet Fraunhofer. F2 Manager I forbindelse med F2-produktet introducerer cBrain løbende en række nye moduler og udvidelsesmuligheder. Dette betyder, at cBrain i dag har en pæn indtjening gennem yderligere salg af software og services til eksisterende kunder, parallelt med salg til nye kunder. Blandt de vigtige nye moduler er F2 Manager. F2 Manager understøtter adgang til F2 på iPad, herunder understøttelse af særlige funktioner til ledelsen, eksempelvis møde/dagsmappe og forelæggelser. I første omgang har F2 Manager været rettet mod departementerne, men i september kunne cBrain oplyse, at ledelse og kommunalbestyrelse i Gentofte Kommune, som den første kommunale organisation, har taget F2 Manager i brug. Med den nye løsning lettes kommunalbestyrelsens arbejde, bl.a. gennem nem adgang til historiske mødedokumenter, personlige annoteringer/kommentarer samt en integreret chat-funktion som understøtter online debat mellem medlemmerne. Samtidig kan kommunalbestyrelsesmedlemmernes udprint af papir reduceres kraftigt. cBrain valgt på 2 SKI-aftaler Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) har gennemført et udbud omkring It-løsninger og vedligehold, kaldet Rammeaftale 02.18, og i september blev cBrain udvalgt som leverandør indenfor områderne ESDH og CRM. cBrain var også udvalgt på den tidligere 02.18 Rammeaftale, og en betydelig del af cBrains hidtidige omsætning til stat og kommune er sket via denne aftale. Det er derfor vigtigt for cBrain, at selskabet igen er udvalgt på aftalen. Men samtidig åbner den nye tildeling et større marked for cBrain. cBrain var tidligere kun udvalgt indenfor ESDH-omra?det, men med den nye tildeling har cBrain også mulighed for at byde ind med løsninger på CRM-området. CapGemini i Tyskland I september blev det annonceret, at cBrain har tildelt konsulentfirmaet CapGemini Tyskland en F2-certificering. F2-certificeringen er baseret på et uddannelseprogram hos cBrain i København, som giver en uddannelse i F2-produktets funktionalitet og teknologi, herunder viden om produktopsætning, implementering og support. Med en F2-certificering har den certificerede organisation adgang til et antal cBrain F2 relaterede tjenester, support samt løbende information, som understøtter den certificerede organisation i forbindelse med implementering og servicering af F2 i brugerorganisationer. Certificeringen af Capgemini er den første F2-certificering i Tyskland og er derfor et vigtigt skridt med henblik på at markedsføre og servicere F2-produktet i Tyskland. Med venlig hilsen Per Tejs Knudsen, CEO Anne Dorthe Hermansen ir@cbrain.dk + 4540118608