cBrain A/S indkalder til ordinær generalforsamling onsdag den 30.
april kl. 16.00 på selskabets adresse, Dampfærgevej 30, 2100 København
Ø.
Dagsorden
1) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne
år
2) Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
og decharge til ledelsen
3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i
henhold til den godkendte årsrapport
4) Valg af medlemmer til bestyrelsen
a. I henhold til selskabets vedtægter § 11.1 afgår Per Tejs Knudsen
og Thomas Qvist. Bestyrelsen foreslår genvalg. Derudover indstiller bestyrelsen
cand. jur. Peter Loft til nyt medlem af bestyrelsen.
5) Valg af revisorer
a. I henhold til selskabets vedtægter § 14.1 afgår
PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Bestyrelsen
foreslår genvalg
6) Forslag fra bestyrelsen, herunder:
a. At bestyrelsen bemyndiges til, indtil næste ordinære
generalforsamling, på selskabets vegne at måtte erhverve indtil 10% af
aktiekapitalen. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på
Nasdaq OMX Copenhagen noterede officielle kurs med mere end 10%.
7) Eventuelt
Senest 8 dage før generalforsamlingen offentliggøres den
fuldstændige dagsorden for generalforsamlingen på selskabets hjemmeside
www.cbrain.dk.
cBrains
årsrapport 2013 kan downloades fra selskabets hjemmeside. Analytikere og
presse kan få adgang til generalforsamlingen gennem at rette henvendelse til
ir@cbrain.dk.
Tilmelding til selskabets generalforsamling skal ske senest 25.
april 2014 via selskabets hjemmeside www.cbrain.dk. Yderligere information:
kontakt ir@cbrain.dk.
Elektronisk kommunikation
Indkaldelse til gereralforsamlinger foregår via selskabets
hjemmeside. Aktionærer som ønsker at modtage indkaldelse til generalforsamling
på mail, bedes registrere sig med navn og email på selskabets Investorportal på
www.cbrain.dk.
Med venlig
hilsen
Bestyrelsen cBrain A/S
Anne Dorthe Hermansen, ir@cbrain.dk / + 45 40118608