Miljø- og Fødevareministeriet har bekendtgjort, at ministeriet agter at indgå en aftale med cBrain om indkøb af et cloudbaseret ESDH-system, som skal anvendes af Miljø- og Fødevareministeriets departement til brug for digital sagsforlæggelse og sagsstyring samt understøttelse af digitalt mødemateriale. Ydelsen indeholder tillige drift og vedligehold i aftaleperioden. Aftalen baseres på SKI 02.19 Cloud rammeaftale. Aftalen er vigtig for cBrain, fordi den underbygger cBrains satsning som cloud leverandør af selskabets F2 ESDH-produkt til den danske centraladministration. Med venlig hilsen Per Tejs Knudsen, CEO Anne Dorthe Hermansen, ir@cbrain, + 45 40118608