Selskabsmeddelelse nr. 8/2012 Danske Andelskassers Bank A/S har onsdag den 25. april 2012 holdt sin ordinære generalforsamling i Tinghallen i Viborg. Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den annoncerede dagsorden. 1. Valg af dirigent Chefjurist Camilla Nowak, Danske Andelskassers Bank, blev valgt til dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år Bestyrelsesformand Jakob Fastrup aflagde på vegne af bestyrelsen beretning. 3. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab Bestyrelsens forslag om at dække årets resultat via egenkapitalen blev godkendt af generalforsamlingen. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer I henhold til vedtægternes § 19a skete der ikke valg af bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsen fortsætter således uændret. 6. Valg af revisionskyndigt bestyrelsesmedlem Preben Arndal blev godkendt som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem. 7. Valg af revisor Beierholm – Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Viborg, blev genvalgt som ekstern revisor. 8. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer Bestyrelsens forslag til honorar for 2012 jf. vedtægternes § 20, stk. 7 blev godkendt af generalforsamlingen. Der forelå ikke yderligere forslag fra bestyrelse eller aktionærer. 9. Eventuelt Der fremkom ikke indlæg under punktet. I forlængelse af generalforsamlingen blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen uændret konstituerede sig med Jakob Fastrup som bestyrelsesformand og Jens Jørgensen Hald som næstformand. Yderligere information Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes: HR- og kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen, tlf.: 87 99 30 33