Selskabsmeddelelse nr. 11/2012 Med baggrund i en positiv og komfortabel likviditetsmæssig situation har Danske Andelskassers Bank A/S besluttet at udnytte muligheden for at førtidsindfri obligationslån på nom. 1.000 mio. kr. pr. 18. juni 2012. Obligationslånet – ISIN-kode DK0030249701– blev udstedt med individuel statsgaranti den 18. juni 2010 med indfrielsesdag den 18. juni 2013, og førtidsindfrielsen sker i henhold til obligationsbetingelsernes bestemmelser herom. Efter indfrielsen har Danske Andelskassers Bank alene ét obligationslån udstedt med individuel statsgaranti. Dette obligationslån – ISIN-kode DK0030271044 – på 1.000 mio. kr. er udstedt den 29. december 2010 med indfrielsesdag den 27. december 2013. Yderligere information Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes: HR- og kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen, tlf.: 87 99 30 33