Selskabsmeddelelse nr. 8/2014 Sparinvest Holdings SE har på et aktionærmøde i dag offentliggjort en udbyttebetaling på 80 mio. kr., ligesom kursen på aktierne i Sparinvest Holdings SE er fastlagt til 3.116 kr. pr. aktie mod hidtil 1.954 kr. pr. aktie. Dette forventes godkendt på generalforsamlingen den 15. april 2014. Med baggrund i Danske Andelskassers Banks beholdning af aktier i Sparinvest Holdings SE, der pr. dags dato svarer til en ejerandel på 10,04 %, vil Danske Andelskassers Bank derfor modtage et udbytte på 8 mio. kr., ligesom der vil ske en positiv kursregulering af aktierne svarende til 45 mio. kr. Den samlede positive effekt på Danske Andelskassers Banks resultat er således på 53 mio. kr. Effekten på Danske Andelskassers Banks solvensprocent er en stigning på 0,1 procentpoint, da denne alene påvirkes af udbyttet på 8 mio. kr., mens kursreguleringen på 45 mio. kr. på den ene side tillægges værdien af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest Holdings SE, på den anden side giver et tilsvarende fradrag i bankens basiskapital. Yderligere information Ønskes yderligere information kan Danske Andelskassers Bank kontaktes via: Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen Tlf.: 87 99 30 33