Selskabsmeddelelse nr. 60/2021 | 16. september 2021
Bestyrelsen anbefaler, at aktionærerne ikke accepterer det pligtmæssige tilbud
Anders Howalt-Hestbech, formand for bestyrelsen, siger: ”Det er bestyrelsens vurdering, at tilbuddet ikke er interessant. Nu vil vi fortsætte arbejdet med at eksekvere på vores strategiske mål og udbygge vores partnerskaber til gavn for vores kunder og aktionærer. Vi er en sund, stærk bank, og vi glæder os over, at vi netop har opjusteret de finansielle forventninger for fjerde gang i år.”
Bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank har vurderet indholdet af Spar Nords pligtmæssige overtagelsestilbud, som blev annonceret den 17. august 2021 og offentliggjort den 9. september 2021.
Bestyrelsens vurdering af fordele og ulemper ved Spar Nords pligtmæssige overtagelsestilbud er nærmere beskrevet i vedhæftede redegørelse.
På vegne af bestyrelsen for Danske Andelskassers Bank
Anders Howalt-Hestbech
Bestyrelsesformand
Kontaktinformation
For eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan bestyrelsesformand Anders Howalt-Hestbech kontaktes via direktionsassistent Mia Winkler Møller på telefon 29 68 35 56 eller pr. mail mwm@andelskassen.dk.
Bilag: Bestyrelsens redegørelse
Vedhæftede filer