MEDDELELSE NR. 164 – 14. AUGUST 2025
Bestyrelsen har besluttet at gennemføre tilbagekøb af aktier for op til samlet USD 10 mio. (ca. DKK 63,8 mio.). Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i medfør af bestyrelsens bemyndigelse til at lade NORDEN erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 15% af aktiekapitalen til den på købstidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%. Denne bemyndigelse blev givet på NORDENs generalforsamling den 12. marts 2025.
Formål
Formålet med tilbagekøbet er at justere selskabets kapitalstruktur samt at risikoafdække forpligtelser i medfør af incitamentsordninger med tildeling af optioner eller aktier til selskabets medarbejdere. Der kan maksimalt erhverves 500.000 aktier.
Periode
Tilbagekøbsprogrammet løber fra 15. august 2025 til og med senest 23. oktober 2025.
Safe Harbour
Programmet struktureres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 (Safe Harbour forordning).
Vilkår
I forbindelse med det annoncerede aktietilbagekøbsprogram sælger A/S Motortramp løbende aktier pro rata for at fastholde sin nuværende aktiebeholdning på lige under 32% af aktierne i Dampskibsselskabet NORDEN A/S.
Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Klaus Nyborg
Bestyrelsesformand
Yderligere oplysninger:
Therese Möllevinge, Head of Investor Relations, tlf.: +45 41 37 16 38, e-mail thm@norden.com
Denne information blev leveret af Cision http://news.cision.com/dk
https://news.cision.com/dk/norden/r/norden-ivaerksaetter-aktietilbagekob,c4217869
![]() Nr 164 NORDEN iværksætter aktietilbagekøb |