Den 22. august kl. 10.00 afholdt Flügger den årlige, ordinære generalforsamling på selskabets adresse. 134 aktionærer havde løst adgangskort. Der var repræsenteret ca. 87 % af stemmerne og ca. 61 % af aktiekapitalen inkl. afgivne fuldmagter og brevstemmer. Bestyrelsesformanden meddelte i henhold til vedtægternes § 11, at man havde udpeget Jette Vorstrup til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 11, og følgende blev foretaget: ad 1. Bestyrelsesformanden, Stine Bosse, bød velkommen med en overordnet orien­tering, og adm. direktør Søren P. Olesen gennemgik årets resultat mere detaljeret. Årsrapporten kan ses på selskabets hjemmeside. ad 2. Generalforsamlingen godkendte årsrapporten. ad 3. Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et udbytte på 6 kr. pr. 20 kr. aktie. ad 4. Til bestyrelsen blev genvalgt: Stine Bosse (formand), Morten Boysen (næstformand) og Anja Schnack Jørgensen. Nyvalgt blev: Roar Funderud. ad 5. PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som selskabets revisor. ad 6. Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %, således at beholdningen af egne aktier i alt udgør op til 10 % af aktie­kapitalen.