Korrektion: "- Forventninger til årets resultat før skat for 2009 er i niveauet DKK 0-30 mio." --------------------- Selskabsmeddelelse nr. 181, 2009 H+H International A/S Dampfærgevej 27-29, 4. 2100 København Ø Danmark Telefon: +45 35 27 02 00 www.HplusH.com 11. marts 2009 Årsrapport 2008 Resultatet før skat blev DKK 1,4 mio. (2007: DKK 205 mio.), hvilket er på linje med de senest udmeldte forventninger i niveauet DKK 0 mio. Årets oprindelige resultatforventninger var DKK 180-200 mio. - Omsætningen blev på DKK 1.439 mio. (2007: DKK 1.850mio.) svarende til en nedgang på 22 %. - Den globale finansielle krise havde en meget kraftig indvirkning på boligbyggeriet i UK, som i løbet af året oplevede et drastisk fald. Også selskabets øvrige markeder blev i året berørt af krisen, men dog i langt mindre omfang. - De vanskeligere markedsvilkår førte til iværksættelse af betydelige tilpasninger af koncernens organisation og en generel reduktion af de faste omkostninger. - En fabrik i Polen og en fabrik i Tjekkiet gennemgik i løbet af året en omfattende opgradering, og ved Skt. Petersborg blev der investeret i opførelsen af en ny porebetonfabrik. Samlet vil tiltagene give en betydelig ekstra produktionskapacitet på en række nye markeder. - Egenkapitalen er faldet med DKK 247 mio. til DKK 743 mio. ultimo 2008. Med en balance på DKK 1.923 mio. udgør soliditeten 38,6 %. - Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for 2008. - Forventninger til årets resultat før skat for 2009 er i niveauet DKK 0-30 mio. Den fulde ordlyd af årsrapporten fremgår af vedhæftede pdf-fil. Anders C. Karlsson Bestyrelsesformand Hans Gormsen Adm. direktør For yderligere oplysninger venligst kontakt: Adm. direktør Hans Gormsen eller CFO Martin Busk Andersen på tlf. +45 35 27 02 00