Selskabsmeddelelse nr. 247, 2011 København, Danmark, 2011-07-01 08:04 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- H+H International A/S Dampfærgevej 3, 3. 2100 København Ø Danmark Telefon: +45 35 27 02 00 www.HplusH.com Foreløbig vurdering fra konkurrencemyndighederne i Tyskland af Xella International Holdings S.á.r.l.'s fusionsanmeldelse rettet mod H+H International A/S Der henvises til tidligere selskabsmeddelelser med information om Xella International Holdings S.à.r.l.'s (Xella) fusionsanmeldelse rettet mod H+H International. Fusions­anmeldelsen blev indgivet ensidigt af Xella til Kommissionen uden accept fra H+H International. Kommissionen besluttede, hvad angår Tyskland, at henvise beslut­ningen vedrørende fusionsanmeldelsen til Bundeskartellamt (de tyske konkurrence­myndigheder). H+H International modtog 24. juni 2011 et fortroligt brev fra Bundeskartellamt. Ifølge brevet har Bundeskartellamt på nuværende tidspunkt til hensigt at forbyde den anmeldte transaktion (dvs. Xellas hensigt om at afgive et offentligt tilbud på H+H International-aktierne). Vurderingen er foreløbig og kan ændre sig, da undersøgelsen fortsat pågår. Bundeskartellamt informerede 28. juni 2011 H+H International om, at undersøgelses­perioden var blevet forlænget til 26. september 2011. Da H+H International nu har erfaret, at information om forlængelse af undersøgelses­perioden er blevet kendt, har H+H International besluttet at informere om det fortrolige brev fra Bundeskartellamt. Michael T. Andersen Adm. direktør Niels Eldrup Meidahl CFO For yderligere oplysninger venligst kontakt: Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00