Den 20. oktober 2008 Selskabsmeddelelse nr. 15-08 Søndagsavisen a-s' salg af Norsk Avisdrift er godkendt og samarbejde indledes med Travelmarket ApS Søndagsavisen a-s har modtaget endelig godkendelse fra de norske konkurrencemyndigheder om salget af Norsk Avisdrift AS. Godkendelsen er foretaget uden forbehold. Handlen bliver således gennemført som tidligere meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 11-08 af 28. juni 2008. Handlen gennemføres med effekt pr. 23/10 2008. Handlens gennemførelse var ventet, og den forventede avance ved salget er indregnet i den tidligere annoncerede resultatforventning. Koncernens forventninger til resultat før skat for 2008 inkl. engangsindtægter udgør således fortsat DKK 295-315 mio., hvoraf DKK 295 mio. udgør engangsindtægter ved salg af såvel GISAB som Norsk Avisdrift. Endvidere skal vi meddele, at der i forbindelse med videreudviklingen af Søndagsavisens onlineaktiviteter er indgået aftale med Travelmarket ApS om etablering og drift af et rejsesite for Søndagsavisen. Aftalen har ingen resultatmæssig indvirkning på resultatet for 2008. Bestyrelsesformand og hovedaktionær i Søndagsavisen a-s Richard Bunck er ligeledes hovedaktionær i Travelmarket ApS. Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Mads Dahl Andersen, telefon 39 57 75 00. Med venlig hilsen Søndagsavisen a-s Mads Dahl Andersen Adm. direktør