Ændring i bestyrelsen for RTX Telecom A/S RTX Telecom A/S har en bestyrelsessammensætning, hvor de oprindelige stiftere og aktionærer har været med i bestyrelsen lige fra selskabets børsnotering i år 2000. Bestyrelsesarbejdet er foregået tilfredsstillende, selvom denne governance model ikke betragtes som den foretrukne. I den seneste tid har to af de stiftende aktionærer, som også besidder ledende stillinger i selskabet og er medlemmer af RTX Telecom A/S' bestyrelse, medvirket til, at der er opstået en polarisering mellem det arbejde, som foregår i bestyrelsen, og et arbejde uden for bestyrelsen, hvor vigtige beslutninger præges uden om direktionen og bestyrelsen. Denne form for governance er ikke i tråd med god selskabsledelse, hvorfor vi som eksterne bestyrelsesmedlemmer ikke kan medvirke i det videre bestyrelsesarbejde og som konsekvens udtræder vi af bestyrelsen for RTX Telecom A/S med øjeblikkelig virkning. Spørgsmål og yderligere oplysninger Bestyrelsesformand Poul Lind, tlf. 20 61 10 50. Med venlig hilsen Poul Lind Formand for bestyrelsen Per Møller Næstformand Christian Jørgensen Bestyrelsesmedlem