5471 Søndersø, 2014-04-30 16:15 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Bestyrelsen har i dag besluttet at etablere en incitamentsordning for selskabets direktion og 25 ledende medarbejdere. Ordningen er baseret på warrants, der udstedes ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 5 stk. 4, der blev givet på generalforsamlingen den 19. april 2013, hvor programmet blev forelagt. Der udstedes i alt 50.000 stk., hvoraf direktionen tildeles 10.000 stk., og de resterende tildeles de ledende medarbejdere. Tildelingen er begrundet i et ønske om at knytte de ledende medarbejdere tættere til koncernen.