5471 Søndersø, 2016-12-01 12:11 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Ny aktionær i SP Group A/S En stor institutionel investor har kontaktet os. De ønsker at investere ca. DKK 50 mio. i SP Group aktier (ca. 3,5 % af market cap). SP Groups ledelse betragter dette som en tillidserklæring og har derfor besluttet at sælge en del af sin beholdning til denne nye aktionær for at: · Forbedre det frie flow · Udbygge det langsigtede institutionelle ejerskab · Få en vigtig ny aktionær ’ombord’ Derfor har: Bestyrelsesformand Niels Kr. Agner solgt 5.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til i alt DKK 3.290.000. Næstformand Erik P. Holm solgt 8.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til i alt DKK 5.264.000. Schur Finance a/s, nærtstående til bestyrelsesmedlem Hans W. Schur (Hans W. Schur er bestyrelsesformand i Schur Finance a/s) solgt 20.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til i alt DKK 13.160.000. Luise Andresens Fond, nærtstående til bestyrelsesmedlem Erik Christensen (hvor Erik Christensen er formand) solgt 16.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til i alt DKK 10.528.000. Chriscom ApS, nærtstående til bestyrelsesmedlem Erik Christensen (Chriscom ApS ejes af Erik Christensen og dennes hustru) solgt 4.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til i alt DKK 2.632.000. Gadplast ApS, der er nærtstående til administrerende direktør Frank Gad (Frank Gad er direktør for Gadplast ApS, og Gadplast ApS er et datterselskab af Frank Gad ApS) solgt 20.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til DKK 13.160.000 og Økonomidirektør Jørgen Hønnerup Nielsen solgt 5.000 stk. aktier til kurs 658 svarende til i alt DKK 3.290.000. Transaktionerne fandt sted i dag, torsdag, den 1. december 2016.