SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 44/2019
Tvis, 7. maj 2019
Kvartalsrapport Q1 2019 (1. januar – 31. marts)
(Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2018)
En stærk start på 2019 – Q1 med en organisk vækst på 17%
Finansielle nøgletal 1. kvartal 2019:
CEO Ole Lund Andersen:
“Q1 var en stærk begyndelse på 2019 med en organisk omsætningsvækst på 17% og en tilsvarende stærk vækst i indtjening. Vi er stolte af, at vi fortsat tager markedsandele, og samtidigt åbner vi nye butikker på tværs af vores brands. I første kvartal leverede vi høj vækst især indenfor B2B markedet, og vi er tilfredse med, at vores strategiske fokus og indsats viser resultater. Vi ser fortsat et godt aktivitetsniveau i det danske køkkenmarked, og vi bekræfter vores guidance for helåret.”
Telekonference
Der afholdes i dag kl. 9.30 en telekonference for investorer og analytikere. Præsentationen til telekonferencen vil være tilgængelig på www.investor-en.tcmgroup.dk.
Dial-in numre til telekonferencen:
Bekræftelseskode: 9356808
Danmark: +45 32728042
Sverige: +46 (0) 850692180
Storbritannien: +44 (0)844 571 8892
Kontakt:
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
CEO Ole Lund Andersen +45 97435200
CFO Mogens Elbrønd Pedersen +45 97435200
IR Contact - ir@tcmgroup.dk
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 125 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Denne rapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om TCM Groups fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne rapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange vil være uden for TCM Groups kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i rapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence- og leverandørforhold samt finansielle og lovgivningsmæssige forhold.
Vedhæftede filer