Tivoli offentliggør henholdsvis sommersæsonens, Halloweens og Jul i Tivolis besøgstal på månedlig basis samt ved sæsonafslutning. Besøgstallet for Halloween i Tivoli 2008 (10.- 19. oktober) er som følger: 2006: 250.000 2007: 287.000 2008: 254.000 Tivolis næste sæson er Jul i Tivoli, som åbner den 14. november. "Vi slutter Halloween med et tilfredsstillende besøgstal, der dels ligger over vores forventninger dels fastholder Halloween som den mest populære sæson i fht. det gennemsnitlige besøgstal pr. dag. Det er glædeligt set i lyset af den samfundsøkonomiske udvikling, og der er ingen tvivl om, at Halloween i Tivoli er kommet for at blive - også mange år fremover," siger Lars Liebst, adm. direktør. Med venlig hilsen T I V O L I Tivolis direktion Lars Liebst, adm. direktør, og Claus Dyhr, økonomidirektør Kontaktperson: Vicedirektør HR & Kommunikation Stine Lolk (tlf. 3375 0338 / sl@tivoli.dk)