Tivoli har på baggrund af manglende gæster under klimatopmødet COP 15 valgt at nedjustere forventningerne til årets resultat, som hidtil har været et resultat før skat på mellem 30 - 40 mio.kr. i 2009. Forventningen er nu at ende med et resultat før skat på 20-30 mio. kr. ”Vi har tabt 100.000 gæster pga. klimatopmødet, idet mange danskere valgte at blive væk fra indre by i perioden af frygt for demonstrationer og trafikale problemer. Samtidig har klimagæsterne ikke i nævneværdig grad har brugt Tivoli. Det betyder altså, at gæstetallet og dermed økonomien desværre er så forringet, at vi ikke mener, at vi kan fastholde forventningerne,” siger adm. direktør Lars Liebst. Offentliggørelse af Tivolis julebesøgstal vil finde sted den 4. januar. Med venlig hilsen T I V O L I Lars Liebst Adm. direktør Kontaktperson: Vicedirektør Stine Lolk (tlf. 22 23 73 38 / sl@tivoli.dk)