NASDAQ OMX Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2011/02 Aalborg den 31. januar 2011 Økonomiske midler til spillerindkøb En gruppe Nordjyske erhvervsfolk har pr. d.d. stillet et beløb på ca. kr. 6 mio. til rådighed for AaB A/S til indkøb af fodboldspillere i det aktuelle transfervindue. Beløbet er teknisk set givet som et lån, der først tilbagebetales når AaB realiserer transferindtægter for enkelte egne udviklede talenter. AaB A/S bevarer alle kontraktrettigheder, og fremtidig transferfortjeneste tilfalder AaB med fradrag til investorgruppen. Der er aftalt et loft på denne tilbagebetaling, som maksimalt kan udgøre ca. 8 mio. kr. I denne situation vil afkastet til AaB A/S udgøre ca. 12 mio. kr. Alle eventuelle transferindtægter over dette loft tilfalder AaB A/S. Der er i overensstemmelse med gældende IFRS regnskabsregler ikke indtægtsført noget beløb i AaB A/S regnskab, hvorfor transaktionen alene får positiv likviditets virkning. Indgåelse af aftalen har givet selskabet øgede muligheder for at sikre forstærkninger til den kommende vigtige halvsæson i Superligaen. Med venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Poul Sørensen på tlf. 22 49 11 37.