NASDAQ OMX Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2011/06 Aalborg den 25. marts 2011 AaB A/S - Emission med fortegningsret Bestyrelsen i AaB A/S har i dag besluttet at udnytte en del af den på generalforsamlingen 26. april 2010 givne bemyndigelse til at udvide aktiekapitalen i AaB A/S. Der gennemføres en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer i forholdet 1:4, således at eksisterende aktionærer for hver aktie får ret til at tegne fire nye aktier. AaB A/S udbyder således op til i alt 14.312.900 stk. nye aktier a nominelt 1 kr. De nye aktier udbydes til kurs kr. 3,50 pr. aktie. Ved fuldtegning tilføres AaB A/S et bruttoprovenu på ca. 50 mio. kr. AaB A/S har fra såvel ledelse, eksisterende aktionærer som eksterne investorer modtaget tegningstilsagn for over 60% af det samlede udbud, svarende til ca. 31 mio. kr. Gennemførelsen af udbuddet af nye aktier er betinget af, at kapitalnedsættelsen vedtaget på dagens ekstraordinære generalforsamling registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket forventelig sker senest 29. april 2011, efter udløb af kreditorernes anmeldelsesfrist på 4 uger, jf. Selskabsloven. Prospekt forventes offentliggjort umiddelbart efter præsentationen af AaB A/S' årsregnskab for 2010, hvilket i henhold til finanskalenderen sker tirsdag 29. marts 2011. Med venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Poul Sørensen på tlf. 22 49 11 37.