NASDAQ OMX Copenhagen A/S Børsmeddelelse nr. 2016/04 Aalborg 16. marts 2016 På den ordinære generalforsamling i aftes i moderklubben AaB af 1885 blev Claus Fallingborg valgt som ny formand som afløser for Jesper Møller, der har bestridt posten i 16 år. Samtidig blev Claus Fallingborg af bestyrelsen i AaB af 1885 udpeget som det ene af amatørklubbens to medlemmer i bestyrelsen i AaB A/S. Det andet udpegede medlem er fortsat Lynge Jakobsen. Claus Fallingborg indtræder i bestyrelsen i AaB A/S i stedet for Nils Duus Kinnerup, der har været udpeget siden oktober 2014. Bestyrelsen i AaB A/S udgøres hermed af formand Finn V. Nielsen, næstformand Jacob Møller Knudsen, Nils Dorin, Henning G. Jensen, Henrik Thomsen, Lynge Jakobsen og Claus Fallingborg. Venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S Finn V. Nielsen Bestyrelsesformand