TK Development realiserede i første halvår 2008/09 et resultat efter skat på DKK 50,9 mio. Med baggrund i en forværret markedssituation ændrer koncernen forventningen til resultat efter skat for 2008/09 i niveauet DKK 200 mio. mod tidligere forventet i niveauet DKK 300 mio. Resumé: ? TK Development realiserede i første halvår 2008/09 et resultat efter skat på DKK 50,9 mio. mod DKK 57,9 mio. i første halvår 2007/08. ? Koncernens egenkapital udgør pr. 31. juli 2008 DKK 1.521,7 mio. svarende til en soliditet på 38,9 %. ? TK Development har i juni 2008 solgt sin andel af shoppingcentrene Futurum Ostrava i Ostrava og Haná Shopping Centre i Olomouc, Tjekkiet til investeringsfonden Pradera - AM PLC. ? Koncernens projektportefølje udgør pr. 31. juli 2008 1.168.000 m2 hvilket er på niveau med 30. april 2008. ? TK Development har i juni 2008 udnyttet sin option til at erhverve den resterende del af IØ Fondens ejerandel af Euro Mall Holding A/S således at TK Development nu ejer de centraleuropæiske aktiviteter 100 %. ? De aktuelle markedsforhold har betydet en tidsmæssig forskydning på enkelte af koncernens projekter, herunder grundsalg i Polen og Danmark. ? For regnskabsåret 2008/09 forventes nu et resultat efter skat i niveauet DKK 200 mio. mod tidligere forventet i niveauet DKK 300 mio.