Brøndby IF og den tyske bundesligaklub Arminia Bielefeld er blevet enige om detaljerne for en transfer af angriberen Chris Katongo. Chris Katongos personlige forhold er ligeledes forhandlet på plads, og efter godkendt lægetjek er de sidste detaljer på plads, således at Chris Katongo skifter til Arminia Bielefeld med omgående virkning. Det er aftalt mellem klubberne, at transferbeløbet ikke offentliggøres.