Væsentlige hovedtal for årsrapport 2011 (perioden 1. januar – 31. december 2011): -- Nettoomsætning er realiseret med 151,4 mio. kr. (2010: 179,9 mio. kr.). -- Resultat før skat er realiseret med -34,8 mio. kr. (2010: -34,9 mio. kr.). -- Årets resultat er realiseret med -34,9 mio. kr. (2010: -32,2 mio. kr.). -- Egenkapitalen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S udgør 327,7 mio. kr. -- Koncernen har reduceret sine rentebærende forpligtelser til banker og realkreditinstitutter med 24,9 mio. kr. til 123,6 mio. kr. Resultatet for regnskabsåret 2011 er på linje med de senest udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet -35 mio. kr. Bestyrelsen anser resultat for regnskabsåret 2011 for utilfredsstillende. Bestyrelsens forventninger til resultat før skat i 2012 er, at koncernen opnår et mindre overskud. Indregnet i forventningerne til resultat for 2012 er: -- Der forventes en slutplacering i top 6 i Superligaen i sæsonen 2011/2012. -- Der forventes en placering mellem de 3-4 bedste i Superligaen i efteråret 2012. -- Der er ikke indregnet Europa Cup deltagelse i 2012. -- Det forventes, at Gildhøj Centret sælges i løbet af 2012, men der er i 2012 ikke indregnet en gevinst ved salg af den del af Gildhøj Centret, som Brøndby IF ejer. -- Der er ikke indregnet gevinst ved salg af spillere i 2012. Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jan Lockhart på telefon 43 63 08 10.