Den 17. april 2012, kl. 16.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets adresse, Brøndby Stadion 28, 2605 Brøndby. Dagsordenen var som følger: 1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 3. Forslag fremsat af bestyrelsen 4. Valg af bestyrelse 5. Valg af én statsautoriseret revisor 6. Bemyndigelse til dirigenten 7. Eventuelt Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Der var fremmødt 254 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 4.119.121 stemmer ud af i alt 9.250.000 stemmer. Yderligere oplysninger om denne meddelelse kan fås hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard på tlf. 43 63 08 10.