Brøndby IF beskrev i fondsbørsmeddelelse 12/2012, at bestyrelsen fortsat vil arbejde på at styrke likviditeten yderligere. På baggrund af de skriverier der har været i pressen i de seneste dage omkring en kapitaludvidelse, hvor Frank Buch-Andersen og en række øvrige investorer ønsker at garantere for en kapitaludvidelse i Brøndby IF, vil bestyrelsen nu indlede en dialog med Frank Buch-Andersen og de øvrige investorer for at høre, hvilke planer de har. Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos konstitueret administrerende direktør Tommy Sommer Håkansson på telefon 43 63 08 10.