Den 3. april 2013, kl. 16.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets adresse, Brøndby Stadion 28, 2605 Brøndby. Dagsordenen var som følger: 1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 3. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår og vederlagspolitik 4. Valg af bestyrelse 5. Valg af én statsautoriseret revisor 6. Forslag fra bestyrelsen I Forslag om kapitalnedsættelse til dækning af underskud og ændring af aktiernes stykstørrelse II Forslag om kapitalnedsættelse med henlæggelse til særlig reserve og ændring af aktiernes stykstørrelse III Forslag om at bemyndige selskabets bestyrelse til at foretage kapitalforhøjelser ved udstedelse af nye B-aktier til favørkurs ved kontant indbetaling uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer IV Forslag om 1. kapitalnedsættelse med henlæggelse til særlig reserve og ændring af aktiernes stykstørrelse, 2. kapitalforhøjelse med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, og 3. ophævelse af aktieklasserne 1. Bemyndigelse til dirigenten 2. Eventuelt Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Der var fremmødt 555 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 4.210.403 stemmer ud af i alt 9.250.000 stemmer.Ad 1 Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning Bestyrelsesformand Sten Lerche fremlagde bestyrelsens beretning. Konstitueret administrerende direktør Tommy Sommer Håkansson gennemgik årsrapporten 2012 samt kapitalplanen. Der fremkom en række kommentarer og spørgsmål til bestyrelsens beretning og årsrapporten, som blev besvaret af ledelsen. Beretningen blev herefter taget til efterretning og årsrapporten godkendt. Ad 2 Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Ad 3 Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår og vederlagspolitik Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår samt vederlagspolitikken. Ad 4 Valg af bestyrelse Bestyrelsen foreslog genvalg til bestyrelsen af: Sten Lerche Benny Winther Tommy Sommer Håkansson Johnny Nederskov Nielsen Bjarne Jensen havde ikke ønsket at genopstille. De opstillede kandidater blev genvalgt. Ad 5 Valg af én statsautoriseret revisor Bestyrelsen foreslog genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Generalforsamlingen genvalgte KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab indtil næste ordinære generalforsamling. Ad 6 Forslag fremsat af bestyrelsen I Bestyrelsen stillede forslag om kapitalnedsættelse til dækning af underskud og ændring af aktiernes stykstørrelse Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. II Bestyrelsen stillede forslag om kapitalnedsættelse med henlæggelse til særlig reserve og ændring af aktiernes stykstørrelse Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. III Bestyrelsen stillede forslag om at bemyndige selskabets bestyrelse til at foretage kapitalforhøjelser ved udstedelse af nye B-aktier til favørkurs ved kontant indbetaling uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer Generalforsamlingen vedtog ikke bestyrelsens forslag. IV Bestyrelsen stillede forslag om 1. kapitalnedsættelse med henlæggelse til særlig reserve og ændring af aktiernes stykstørrelse, 2. kapitalforhøjelse med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, og 3. ophævelse af aktieklasserne Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. V Bestyrelsen stillede forslag om øvrige ændringer af selskabets vedtægter Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. VI Bestyrelsen stillede endelig forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad 7 Bemyndigelse til dirigenten Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse. Ad 8 Eventuelt Der var enkelte bemærkninger og kommentarer til bestyrelsen og til forsamlingen. _________ Sten Lerche takkede for det store fremmøde. Generalforsamlingen blev hævet kl. ca. 18.50. Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos bestyrelsesformand Sten Lerche på telefon 43 63 08 10