Den 14. april 2015, kl. 16.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets adresse, Brøndby Stadion 28, 2605 Brøndby. Dagsordenen var som følger: 1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 3. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår 4. Forslag fra bestyrelsen 1. Forslag om ændring af vedtægternes § 3b. Bestyrelsen foreslår, at muligheden for at udstede tegningsoptioner (warrants) til bestyrelsesmedlemmer udgår, således at warrants udelukkende kan udstedes til medarbejdere og direktion i selskabet. 1. Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nom. 10 % af Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller fradrag af indtil 10 %. 1. Valg af bestyrelse 2. Valg af én statsautoriseret revisor 3. Bemyndigelse til dirigenten 4. Eventuelt Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Der var fremmødt 256 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 29.439.599 stemmer ud af i alt 102.022.902 stemmer. Ad 1 Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning Bestyrelsesformand Jan Bech Andersen forelagde bestyrelsens beretning. Administrerende direktør Jesper Jørgensen gennemgik årsrapporten 2014. Der fremkom en række kommentarer og spørgsmål til bestyrelsens beretning og årsrapporten, som blev besvaret af ledelsen. Beretningen blev herefter taget til efterretning og årsrapporten godkendt. Ad 2 Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Ad 3 Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår. Ad 4 Forslag fremsat af bestyrelsen 1. Forslag om ændring af vedtægternes § 3b. Bestyrelsen foreslår, at muligheden for at udstede tegningsoptioner (warrants) til bestyrelsesmedlemmer udgår, således at warrants udelukkende kan udstedes til medarbejdere og direktion i selskabet. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. b. Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nom. 10 % af Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller fradrag af indtil 10 %. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. Ad 5 Valg af bestyrelse Bestyrelsen foreslog genvalg til bestyrelsen af: -- Morten Albæk -- Jan Bech Andersen -- Sune Blom -- Jim Stjerne Hansen -- Thorleif Krarup -- Jesper Møller De opstillede kandidater havde alle ønsket genvalg. Der fremkom ikke andre kandidater. Herudover havde Brøndbyernes Idrætsforening genudpeget Christian Barrett og Sten Lerche til bestyrelsen. Bestyrelsen udgøres herefter af følgende personer indtil næste ordinære generalforsamling: -- Morten Albæk -- Jan Bech Andersen -- Sune Blom -- Jim Stjerne Hansen -- Thorleif Krarup -- Jesper Møller -- Christian Barrett -- Sten Lerche Ad 6 Valg af én statsautoriseret revisor Bestyrelsen foreslog genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab indtil næste ordinære generalforsamling. Ad 7 Bemyndigelse til dirigenten Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse. Ad 8 Eventuelt Der var ingen bemærkninger under eventuelt. _________ Jan Bech Andersen takkede for det store fremmøde. Generalforsamlingen blev hævet kl. ca. 16.58. Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.