BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S Cvr.nr. 83 93 34 10 Brøndby, den 16. oktober 2015 SELSKABSMEDDELELSE NR. 15/2015 Brøndby IF – Betaling af væsentligt tilgodehavende Brøndby IF har som meddelt i selskabsmeddelelse 12/2015 indbragt en modpart for FIFA Players’ Status Committee i forbindelse med en manglende betaling af et væsentligt transferbeløb. Brøndby IF har i dag modtaget denne transferbetaling fra modparten, hvilket Brøndby IF vil meddele FIFA Players’ Status Committee. Brøndby IF fastholder forventningerne til årets resultat før skat, dvs. et underskud i niveauet 15-25 mio. kr. Brøndby IF Søren Vadmand Administrerende direktør Information Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Søren Vadmand på telefon 43 63 08 10.