Meddelelse nr. 02 Resumé for regnskabsåret 2008 • Koncernens nettoomsætning øgedes i 2008 med 18 % til i alt DKK 9,88 million fra DKK 8,34 million i 2007. Omsætningen er på niveau med senest udmeldte forventninger. • Årets resultat i 2008 blev et underskud på DKK 14,74 million mod et underskud på DKK 14,26 million i 2007. Underskuddet er i overensstemmelse med seneste udmeldte forventninger. • BioPortos vigtigste patentansøgning for NGAL målemetoden (diagnostisk nyreskadetest) blev i juli godkendt til udstedelse i Europa, og patent er også udstedt i Sydafrika, Singapore og New Zealand. Samtidig har andre selskabers patenter og patentansøgninger inden for NGAL området fået en mere ufavorabel behandling, og BioPorto står derfor meget stærkere inden for patentrettighedsområdet for NGAL. BioPorto har ført forhandlinger med flere førende diagnostiske selskaber, forhandlinger som er blevet intensiveret og mere konkrete over året. De rette konditioner for den første licensaftale er endnu ikke på plads og forhandlingerne fortsættes. • BioPorto har lanceret det første egenproducerede ELISA kit, en test der muliggør måling af nyremarkøren NGAL i rotter, og yderligere er lanceret antistoffer til måling af NGAL i aber og mus. • Koncernen har reduceret produktionsomkostningerne væsentligt og har etableret en velfungerende in-house produktion af ELISA kits. • Der er i løbet af 2008 flere kunder, der har implementeret koncernens ELISA kits på forskellige typer af automatiseret apparatur til rutinediagnostik. • Der er fastlagt en flerårig handlingsplan til optimering og udvidelse af distributionsnetværket for at etablere salgskanaler, der målrettet kan håndtere salg af rutinediagnostiske produkter. De indledende faser er startet. • I januar 2009 er lanceret et antistofpar til måling af NGAL i hunde og et antistofpar til måling af aprotinin. Forventninger til 2009 • BioPorto forventer i 2009 en yderligere vækst i produktsalget på omkring 25-35 % til niveauet DKK 12-13,5 million uden indtægter fra salg af licenser. • Uden licensindtægter ventes et negativt nettoresultat i niveauet DKK 12 million, og med licensindtægter forventes årets resultat at blive positivt. • BioPorto forventer i relation til koncernens IP rettigheder til NGAL målemetoden at opnå licensindtægter i form af én eller flere downpayments. Licensindtægterne forventes at udgøre tocifrede millionbeløb fra 2009 og i årene fremefter. • Det er BioPortos vurdering at koncernens nuværende kapitalberedskab er tilstrækkeligt til at gennemføre de planlagte aktiviteter i 2009. • BioPorto forventer at lancere tre egenudviklede nye ELISA kits (APC-PCI Kit og 2 dyre-NGAL kit) og 3-6 unikke antistoffer og herudover lancere et antal indlicenserede antistofprodukter. Yderligere oplysninger: Thea Olesen, CEO Christina Tønnesen, Investor Relations Telefon: +45 4529 0000 E-mail: investor@bioporto.com