Bestyrelsen for BioPorto A/S besluttede den 23. august 2012 delvist at udnytte bemyndigelsen i selskabets vedtægter til at foretage en kontant rettet emission til et begrænset antal investorer. Der er under emissionen afgivet bindendende tegningstilsagn fra selskabet Marienholm Ejendomme ApS og fra hr. Mark Szigethy. BioPorto må meddele at ingen af tegnerne har indbetalt de fulde skyldige tegningsbeløb. Selskabets bestyrelse har derfor dags dato set sig nødsaget til at aflyse emissionen, og Marienholm Ejendomme ApS samt hr. Mark Szigethy vil i den forbindelse blive mødt med erstatningskrav. Aflysningen af emissionen stiller BioPorto i en økonomisk kritisk situation. Selskabets likvide beholdning udgjorde per 30. september 2012 DKK 2,2 mio., hvorfor kapitalberedskabet hurtigst muligt skal genoprettes. Selskabets bestyrelse undersøger, i forlængelse af den aflyste emission, mulighederne herfor. Som bilag er vedlagt en foreløbig opgørelse af selskabets finansielle stilling per 30. september 2012. Offentliggørelse af selskabets kvartalsrapport for Q3 2012 fremrykkes til d. 12. november 2012. For yderligere information kontakt: Thea Olesen, Adm. direktør Christina Thomsen, Investor relations Telefon 45 29 00 00, mail investor@bioporto.com