BioPorto A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling, jf. indkaldelse af 25. marts 2013. Aktionærerne tog beretningen til efterretning og årsrapporten for 2012 blev godkendt. Der blev truffet beslutning om resultatdisponering i henhold til bestyrelsens forslag og decharge blev meddelt til direktion og bestyrelse. Samtlige forslag under dagsordenens punkt 3 blev vedtaget, således: (a) Bemyndigelse til selskabets erhvervelse af egne aktier. (b) Godkendelse af Vederlagspolitik. (c) Godkendelse af Retningslinjer for incitamentsaflønning. (d) Godkendelse af bestyrelsens honorar. (e) Reduktion af den nominelle størrelse af selskabets aktier fra DKK 3 til DKK 1 ved kapitalnedsættelse med tilhørende konsekvensændringer af vedtægterne. (f) At bemyndigelserne til at træffe beslutning om kapitalforhøjelse i vedtægternes § 16a-c forlænges til 16. april 2018 og ændres til nominelt DKK 100.000.000 for kapitalforhøjelser med fortegningsret for eksisterende aktionærer og til nominelt DKK 70.000.000 for kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. (g) Sletning af vedtægternes § 18b med bilag 1 og 2 og deraf følgende konsekvensændringer. (h) Ændring af vedtægternes § 11, således at bestyrelsen består af 3-7 af generalforsamlingen valgte medlemmer. Alle selskabets bestyrelsesmedlemmer var på valg. Thomas Magnussen, Laura von Kobyletzki, Roar Bjørk Seeger, Torben A. Nielsen og Claus Crone Fuglsang blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen med Thomas Magnussen som bestyrelsens formand og Torben A. Nielsen som næstformand. Deloitte blev genvalgt som selskabets revisor. Gentofte, d.16. april 2013 BioPorto A/S Bestyrelsen For yderligere information kontakt: Christina Thomsen, Investor Relations Thea Olesen, CEO Telefon 45 29 00 00, mail investor@bioporto.com