Jan Kuhlmann Andersen, Ph.d, M.Sc. Biologi/Immunologi, tiltræder den 12. september 2016 som Chief Operation Officer (COO) i BioPorto A/S (BioPorto). Som konsekvens heraf udtræder han samme dato af bestyrelsen i BioPorto, som han blev valgt til i 2015. Jan Kuhlmann Andersen kommer fra en stilling som Vice President i Chr. Hansen A/S med globalt ansvar for salg og marketing i Animal Health & Nutrition. Jan Kuhlmann Andersen afløser Michael Pålsson som COO. Peter M. Eriksen, CEO i BioPorto, udtaler: ”Jan Kuhlmann Andersen har stor indsigt i BioPorto og vores industri, og vil med sin stærke baggrund fra en global markedsledende virksomhed være et stort operationelt aktiv for BioPorto.” Direktionen i BioPorto udgøres som hidtil af Peter M. Eriksen, mens bestyrelsen herefter består af Thomas Magnussen (formand), Torben A. Nielsen (næstformand) og Niels Christian Nielsen. For yderligere information kontakt: Peter M. Eriksen, Adm. direktør, Telefon 45 29 00 00, mail investor@bioporto.com Gry Husby Larsen, General Counsel,Telefon +45 4094 1543 Om BioPorto BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme, til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL til akut nyreskade. BioPorto er beliggende i København og er noteret på Nasdaq København.