Bestyrelsen for BioPorto A/S (BioPorto) besluttede den 11. november 2016 delvist at udnytte bemyndigelsen i selskabets vedtægter § 16b til at foretage en kontant rettet emission til et begrænset antal udvalgte aktionærer, institutionelle og finansielle investorer, jf selskabsmeddelelse nr. 21 af 11. november 2016. Som meddelt ved selskabsmeddelelse nr. 22 af 14. november 2016 blev udbuddet fuldtegnet. Gennemførelse af udbuddet BioPorto A/S har nu modtaget det fulde tegningsbeløb, og selskabet har i dag foranlediget kapitalforhøjelsen på i alt nominelt DKK 12.895.096 registreret i Erhvervsstyrelsen. BioPorto A/S’ samlede bruttoprovenu fra emissionen udgør DKK 21,8 million. Nettoprovenuet udgør DKK 20,8 mio. efter fradrag af omkostninger til gennemførelse af udbuddet. Optagelse til handel og officiel notering De udbudte aktier vil hurtigst muligt blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S i fondskoden for eksisterende aktier (ISIN DK0011048619), hvilket forventes at ske den 22. november 2016. Aktiekapital efter udbuddet Som følge af udbuddets gennemførelse er BioPorto A/S’ aktiekapital blevet forhøjet med nominelt DKK 12.895.096. BioPorto A/S’ aktiekapital udgør herefter nominelt DKK 142.494.056 fordelt på 142.494.056 stk. aktier á nominelt DKK 1, svarende til 142.494.056 stemmer. BioPorto A/S’ vedtægter er som følge heraf blevet opdateret og vil være at finde på selskabets hjemmeside. For yderligere information kontakt: Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør Christina Thomsen, Investor Relations Telefon 45 29 00 00, mail investor@bioporto.com