Dantax Radio A/S har overtaget samtlige aktiver, såvel materielle som immaterielle, fra Raidho Acoustics ApS under konkurs. Raidho fremstiller nogle af verdens bedste og dyreste højttalere, baseret på keramiske basenheder og bånddiskanter af egen produktion. Højttalerne sælges foruden i Europa og USA, til så eksotiske markeder som Japan, Korea, Kina, Singapore, Brasilien med mere. Raidho, der er en 7 år gammel virksomhed, fik økonomiske vanskeligheder i takt med finanskrisen. Det er hensigten at fortsætte produktionen hos Dantax Radio A/S, og i den forbindelse er der indgået aftaler med følgende nøglepersoner fra Raidho, udviklingschef Michael Børresen, salgschef Lars Kristensen og produktionschef Søren Kristensen. Med venlig hilsen John Jensen Direktør