Årsregnskabsmeddelelse 2010/11 for Dantax A/S Bestyrelsen for Dantax A/S har på sit møde 20. september 2011 behandlet og godkendt årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2010 - 30. juni 2011, som indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Resume: -- Årets resultat efter skat blev et overskud på 1,4 mio.kr. mod 0,3 mio.kr. sidste år. Resultatet er i overensstemmelse med tidligere udmeldte forventninger. -- Resultat af primær drift er forbedret med 2,3 mio. kr. i forhold til forrige år. Fremgangen er en følge af øget indtjening på de solgte produkter, samt af omkostningsreduktioner. -- For 2011/12 forventes der yderligere fremgang i resultatet. -- Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte.