Grenaa, 2013-02-20 15:51 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Tilfredsstillende overskud på 61,1 mio. kr. før skat – udbytte på 2,5 kr. pr. 10 kr. aktie -- Resultat før skat øget med 29,1 mio. kr. (+91%) til 61,1 mio. kr. svarende til en egenkapitalforrentning før skat på 8,4% p.a. -- Udbytte på 2,5 kr. pr. 10 kr. aktie svarende til et udbytte på 25%. -- Gns. indlån stiger med 1,1% til 4,5 mia. kr. - gns. udlån falder med 4,7% til 3,8 mia. kr. -- Renteindtjening øget med 2,0 mio. kr. (+1,1%). -- Stor aktivitet på realkredit-området hovedårsag til øget gebyr/provisionsindtjening på netto 11,3 mio. kr. -- Samlede driftsomkostninger fastholdt på et uændret niveau i forhold til 2011. -- Nedskrivninger på udlån udgør 47,1 mio. kr. svarende til 1,0% p.a. -- Positive kursreguleringer på 26,4 mio. kr. -- Kernekapitalen udgør 17,3% - solvens på 16,6% - solvensbehov opgjort til 9,7%. -- Likviditetsoverdækning på over 1.300 mio. kr. -- Alle grænser i Tilsynsdiamanten er overholdt. Årets resultat fordoblet. Resultatet før nedskrivninger, kursreguleringer og skat udgør et overskud på 82,6 mio. kr., og ligger dermed over forventningerne ved årets start, og i toppen af den ramme på 70 – 85 mio. kr. banken opjusterede forventningerne til ved halvåret. Resultatet før skat på 61,1 mio. kr. forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 8,4% og udgør 22,6 kr. pr. aktie (á 10 kr.) Årets resultat på 47,1 mio. kr., - en fremgang på 102% i forhold til 2011, anses af bankens ledelse for meget tilfredsstillende i den nuværende samfundsøkonomiske situation. I øvrigt kan ledelsen med tilfredshed konstatere, -- at banken ikke har nogen form for statsgarantier for ansvarlig kapital eller likviditet -- at bankens ansvarlige kapital består af 94% egenkapital samt -- at banken overholder alle krav i Finanstilsynets Tilsynsdiamant. Djurslands Bank