ØK-koncernen: Omsætningen for 1. halvår blev som forventet, men marginerne er under pres i begge forretninger – forventningerne er justeret -- Koncernomsætningen for 1. halvår 2012 blev på DKK 3.527 mio. (DKK 2.332 mio.) -- Resultatet før renter, skat, og af- og nedskrivninger (EBITDA) udgjorde DKK 167 mio. (DKK 177 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 4,7% (7,6%). Forventninger: -- Koncernomsætningen ventes at blive omkring DKK 8,5 mia. (omkring DKK 8,1 mia. i de senest udmeldte forventninger). Der forventes en DKK/USD valutakurs på 600,00 for resten af 2012 (DKK/USD 560,00 i de senest udmeldte forventninger) -- EBITDA-margin forventes at blive omkring 6,5% (over 8,5% i de senest udmeldte forventninger). Santa Fe-gruppen: Væksten drevet af udstationeringsservices, mens det samlede resultat er begrænset af den fortsatte svaghed i de europæiske økonomier -- Omsætningen blev på DKK 1.162 mio. (DKK 631 mio.), svarende til en stigning på 70,2% (1,1% eksklusiv Interdean), begge tal i lokale valutaer -- EBITDA udgjorde DKK 49 mio. (DKK 48 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 4,2% (7,6%). Eksklusiv Interdean var EBITDA-marginen på 7,4% (7,6%) -- Forventningerne til omsætningen fastholdes på omkring DKK 2,5 mia. (uændret i forhold til de senest udmeldte forventninger) men med en justeret EBITDA-margin på omkring 7,5% (omkring 8,5% i de senest udmeldte forventninger). Plumrose: Maginerne presset af vanskelig forretningsklima og stigende omkostninger -- Omsætningen blev på DKK 2.365 mio. (DKK 1.701 mio.) (IAS 29), svarende til en stigning på 21,5% i USD -- EBITDA udgjorde DKK 138 mio. (DKK 156 mio.)(IAS 29), svarende til en EBITDA-margin på 5,8% (9,2%) -- Forventningerne er justeret til en omsætning på omkring DKK 6,0 mia. (omkring DKK 5,6 mia. i de senest udmeldte forventninger) og en justeret EBITDA-margin på omkring 6,5% (omkring 9,5% i de senest udmeldte forventninger). Niels Henrik Jensen, administrerende direktør (CEO): -- Santa Fe-gruppens resultater afspejler fortsat vores stærke globale position med en stadig tilgang af international forretning fra nye kunder. Det har været muligt at skabe underliggende vækst trods den svage økonomiske vækst i Europa, den traditionelle lavsæson og et fortsat kraftigt fald i efterspørgslenpå langdistanceflytninger inden for Australien. Udstationeringsservices har opnået særdeles gode resultater, især i Asien, selv om marginerne generelt er under pres fra en voldsom priskonkurrence, ikke mindst på grund af den konsolidering, der pågår i branchen. -- I Plumrose investerer vi fortsat massivt i markedsføring af vores varemærker og produkter, og vi har formået at fastholde en stabil salgsvolumen til trods for en uventet fortsat indskrænkning af købekraften og faldende efterspørgsel efter forbrugsgoder.Det nuværende forretningsklima skaber store udfordringer, og marginerne er under stort pres fra stigende politisk og økonomisk usikkerhed forud for præsidentvalget i oktober, forhandlingen af nye overenskomster, forøgelse af øvrige skatter samt nye afgifter og især stærkt stigende verdensmarkedspriser på dyrefoder. -- Koncernforventningerne er blevet justeret, så der tages højde for det forværrede forretningsklima i Venezuela og de fortsat svage europæiske økonomier, som for begge deles vedkommende forventes at vare ved igennem resten af 2012” Med venlig hilsen A/S Det Østasiatiske Kompagni Yderligere information: Adm. direktør (CEO) Niels Henrik Jensen +45 3525 4300 nhj@eac.dk Group CFO Michael Østerlund Madsen +45 3525 4300 mom@eac.dk www.eac.dk