Santa Fe Group A/S, tidligere A/S Det Østasiatiske Kompagni, har ansat Christian Møller Laursen som Group Chief Financial Officer og medlem af direktionen med virkning fra den 18. maj 2015. I fortsættelse af Martin Thaysens ansættelse som Group CEO i december 2014 repræsenterer Christian Møller Laursens ansættelse endnu en vigtig milepæl i udviklingen af Santa Fe. Som Group CFO vil Christian Møller Laursens base være i gruppens hovedsæde i London. Christian Møller Laursen er 49 år og dansk statsborger. I de seneste 11 år har Christian Møller Laursen været CFO og vicepræsident for APM Terminals i Haag, Holland. APM Terminals, en forretningsenhed i A.P. Møller - Maersk Group, er en af de ledende globale udviklere og operatører af havneinfrastruktur med en omsætning på USD 4,5 mia. i 2014. I løbet af sin ansættelsesperiode var Christian Møller Laursen ansvarlig fra opstart af forretningsområdet og dets efterfølgende udvikling til verdensledende med en bemærkelsesværdig vækst og indtjening. Inden Christian Møller Laursen kom til APM Terminals havde han haft en succesfuld og varieret 14 års karriere i A.P Møller, som inkluderede stillinger som General Manager inden for finans og administration i Indonesien, Pakistan, Taiwan og Singapore, før han overgik til en regional CFO stilling for Sydamerika med base i Sao Paulo, Brasilien. "Jeg er oprigtig glad for, at Christian vil tilslutte sig vores organisation. Hans ballast af erfaring i at opbygge og udføre finansiel infrastruktur inden for globale, komplekse og multi-miliard forretninger vil være uvuderlige efterhånden som vi fortsætter med at udvikle Santa Fe Group til at blive en verdensleder indenfor flytning og udstationering" siger CEO Martin Thaysen. Christian Møller Laursen siger: "Santa Fe er en spændende forretning, som befinder sig på et afgørende og vigtigt punkt i sin udvikling fra en regional spiller og og på vej til at blive en global leder. Dette er en enestående mulighed for enhver seniorleder, og jeg føler mig priviligeret ved at få tilbuddet om at tilslutte mig organisationen." Santa Fe Group er blandt verdens førende udbydere af services af globale flytninger og udstationeringer. Forretningsområdet Relocation Services støtter virksomheder og deres medarbejdere med at flytte og bosætte sig i et nyt land ved at hjælpe med visa og immigration, bolig og skole, sprog- og kulturundervisning, styring af udgifter og lejemål med mere. Forretningsområdet Moving Services leverer lokal og international flytning af bohave. Forretningsområdet Records Management opbevarer og styrer arkiver for virksomheder. Santa Fe Group opererer i 56 lande og har ca. 3.000 ansatte. Med venlig hilsen Santa Fe Group A/S Yderligere information: Martin Thaysen, Group CEO, +44 (0) 20 3691 8300 Henning Kruse Petersen, Formand, +45 20 10 00 51 Christian Moller Laursens CV: Karriere: 2004 - 2015 APM Terminals 2002 - 2004 Maersk South America 2000 - 2002 Maersk Singapore 1997 - 2000 Maersk Taiwan 1996 - 1997 Maersk Pakistan 1993 - 1996 Maersk Indonesia 1990 - 1993 A.P. Moller – Maersk A/S Uddanelse: 2013 Harvard Business School - World Class Leadership Programme 2007 IMD - Executive Development Programme 2001 London Business School - Accelerated Development Programme 1985 - 1990 University of Aarhus, Denmark - Master of Finance (Cand. Oecon.) 1982 - 1985 Horsens Statsskole, Denmark - High School (Gymnasium) Civilt: Christian Møller Laursen er gift og vil flytte til London fra Haag, Holland i den nærmeste fremtid. Foto af Christian Møller Laursen er vedhæftet denne Selskabsmeddelelse