Vedhæftet meddelelse er offentliggjort på fondsbørsen i København, Nasdaq. Indtjening på sporet – men markedsforholdene forbliver udfordrende Regnskabsmæssige højdepunkter for Q2 2017 -- Forbedrede indtjeningsmarginer i Moving & Relocation Services-aktiviteterne drevet af omkostningsbesparelser og effektivitetsforbedringer. -- Omsætningen i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter faldt med 2,0% i lokale valutaer til EUR 69,7 mio. (EUR 71,7 mio.) på trods af en positiv udvikling i den største salgsregion Europa. -- Den samlede omsætning faldt med 6,4% i lokale valutaer til EUR 71,0 mio. (76,4 mio.) efter salget af Records Management-aktiviteterne. -- Omsætningen fra Relocation Services med højere marginer steg med 4,0% i lokale valutaer og udgør 18% (17%) af Gruppens omsætning. -- EBITDA før særlige poster blev EUR -0,1 mio. (EUR 0,0 mio. – eller EUR -0,6 mio. når der justeres for de frasolgte Records Management-aktiviteter). -- Nettoresultatet blev EUR -1,3 mio. (EUR -4,3 mio.). -- Strategiske initiativer, herunder udflytning af back-office-funktioner til Filippinerne, implementeres i overensstemmelse med planen. Regnskabsmæssige højdepunkter for 1. halvår 2017 -- Omsætningen faldt med 4,1% i lokale valutaer til EUR 139,1 mio. (EUR 146,9 mio.) i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter. -- Den samlede omsætning faldt med 9,1% i lokale valutaer til EUR 142,4 mio. efter salget af Records Management-aktiviteterne. -- Omsætningen fra Relocation Services med højere marginer steg med 3,3% i lokale valutaer og udgør 18% (16%) af Gruppens omsætning. -- EBITDA før særlige poster blev EUR -1,7 mio. (EUR -1,2 mio. – eller EUR -2,3 mio. når der justeres for de frasolgte Records Management-aktiviteter). Begivenheder efter regnskabsperiodens afslutning -- Den 7. juli 2017 gennemførte Gruppen købet af 50% minoritetsandelen i Sino Santa Fe for EUR 5,1 mio. Forventningerne til hele året justeres Selvom Gruppen fortsat forventer vækst i sine Mobility-aktiviteter i 2. halvår, har starten på sommerens højsæson indikeret, at aktivitetsniveauet især i Asien ikke vil være stærkt nok til at kompensere for omsætningsfaldet fra de frasolgte Records Management-aktiviteter. Gruppen forventer dog, at forskellige omkostningsbesparelsesprogrammer i vid udstrækning vil modsvare effekten af den lavere omsætning. -- Santa Fe Groups omsætning forventes nu at blive i niveauet EUR 310 mio.-320 mio. (tidligere på niveau med 2016: EUR 338,6 mio.). -- EBITDA før særlige poster forventes at blive i niveauet EUR 8 mio.-10 mio. (tidligere omkring EUR 10 mio.). -- Særlige poster forventes at blive en nettoindtægt på omkring EUR 2 mio. (i overensstemmelse med tidligere forventninger). CEO Martin Thaysen kommenterer på resultaterne: ”Q2 var et meget travlt kvartal for vores organisation, hvor vi bød velkommen til nye virksomhedskunder, som vi havde indgået kontrakter med i Q4 2016/Q1 2017, og samtidig gearede op til sommerens traditionelle højsæson. De finansielle resultater i kvartalet var overordnet set i tråd med forventningerne. Vi er tilfredse med den positive udvikling, vi lige nu ser i Europa, og vi forventer, at vi under den nye ledelse i Australien vil begynde at se forbedrede resultater over de kommende kvartaler. Markederne i Asien er imidlertid forholdsvis svage, og Storbritannien er fortsat påvirket af usikkerhederne omkring Brexit. Disse forhold betyder, at vi har nedjusteret vores vækstforventninger for Moving & Relocation Services-aktiviteterne for året. I løbet af kvartalet gennemførte vi salget af Records Management-aktiviteterne i de resterende tre af i alt 10 markeder, som vi indgik aftale med Iron Mountain om i 2016. Den 7. juli købte vi de resterende 50% af aktierne i Sino Santa Fe og afsluttede dermed et succesfuldt partnerskab med China International Engineering Consulting Corporation, som har tjent os godt i mange år. I USA fortsætter vi med at undersøge opkøbs- og partnerskabsmuligheder med ambitionen om at gennemføre en transaktion i indeværende år. Med indgangen til Q3 indleder vi også Fase 2 af vores 2020 Strategi og skifter dermed vores fokus fra restrukturering til vækst. Vores operationelle platform er styrket markant over de seneste par år, og vi er begejstrede over de muligheder, vi har for at ekspandere fra denne platform i den kommende fase.” For yderligere information Martin Thaysen Christian Møller Laursen Group CEO Group CFO Telefon: +44 20 3691 8300 Telefon: +44 20 8963 2514