Stor tilslutning fra aktionærerne i DK Trends Invest A/S til SmallCap Danmark A/S's ombytningstilbud SmallCap Danmark A/S fremsatte d. 31. maj 2010 et frivilligt tilbud til aktionærerne i DK Trends Invest A/S om at ombytte aktier i DK Trends Invest A/S til aktier i SmallCap Danmark A/S. Tilbuddet udløb d. 30. juni 2010. Ved udløb af tilbudsperioden har SmallCap Danmark A/S modtaget accept på ombytning af 339.248 stk. aktier i DK Trends Invest A/S, svarende til 42,5% af selskabets aktie¬kapital. Der er indkommet accepter fra 301 aktionærer. Da acceptprocenten overstiger de forudsatte 20%, og alle øvrige betingelser for købstilbuddets gennemførelse endvidere er opfyldt, effektueres aktieombytningen. SmallCap Danmark A/S glæder sig over den høje tilslutning til ombytnings¬tilbuddet og byder de mange investorer velkommen som nye aktionærer i SmallCap Danmark A/S. SmallCap Danmark A/S vil efter effektuering af aktieombytningen eje 66,7% af aktiekapitalen i DK Trends Invest A/S. Indre værdi af DK Trends Invest A/S er pr. 30. juni 2010, jf. børsmeddelelse af d. 1. juli 2010, opgjort til DKK 77,28 pr. aktie. Indre værdi af SmallCap Danmark A/S er pr. 30. juni 2010, jf. børsmed¬delelse af d. 1. juli 2010, opgjort til DKK 74,0 pr. aktie. Ombytningsforholdet er på denne baggrund opgjort til 1,04, dvs. aktionærer i DK Trends Invest A/S, der har accepteret tilbuddet, vil modtage 1,04 stk. aktier i SmallCap Danmark A/S pr. ombyttet aktie i DK Trends Invest A/S. Eventuelle dele af aktier i DK Trends Invest A/S, der ikke kan afregnes i aktier i SmallCap Danmark A/S, vil blive afregnet kontant. Effektuering af ombytningen af aktier i henhold til indkomne accepter forventes at ske mandag d. 5. juli 2010. Vederlagte aktier i SmallCap Danmark A/S vil have samme fonds¬kode som eksisterende aktier i SmallCap Danmark A/S (ISIN DK0010305077) og vil blive leveret fra selskabets beholdning af egne aktier. Aktionærer i DK Trends Invest A/S der, efter udløb af tilbudsperioden, måtte være interesseret i at ombytte deres aktier i DK Trends Invest A/S til aktier i SmallCap Danmark A/S kan rette henvendelse til SmallCap Danmark A/S på telefon 33 30 66 00. Der henvises til tilbudsdokumentet for en nærmere beskrivelse af vilkår og betingelser for tilbuddet (se børsmeddelelse nr. 12.2010 af 31. maj 2010 fra SmallCap Danmark A/S). Med venlig hilsen SmallCap Danmark A/S Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst Formand for bestyrelsen Adm. direktør