Til Nasdaq OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 382 12. juni 2017 Salg af aktier til bestyrelsen og ledende medarbejdere i forbindelse med selskabets warrant program Glunz & Jensen meddelte i selskabsmeddelelse nr. 380 den 18. maj 2017, at selskabets CEO René Christensen havde købt 6.617 stk. af selskabets egne aktie fra selskabets eget depot. På denne baggrund meddelte Glunz & Jensen endvidere i selskabsmeddelelse nr. 381 den 19. maj 2017, at selskabets beholdning af egne aktier primo maj 2017 udgjorde 47.233 stk. aktier og pr. 19. maj 2017 udgør beholdningen 0 stk. aktier. Salgssummen blev beregnet til 2,0 millioner kr. I perioden frem til dags dato har Glunz & Jensen rettet flere henvendelser til egen bank samt til købers bank, idet handlen ikke blev effektueret. Glunz & Jensen har dags dato modtaget besked om, at købers bank utilsigtet købte 6.617 stk. Glunz & Jensen aktier fra anden sælger end Glunz & Jensen. Derfor ejer Glunz & Jensen 6.617 stk. egne aktier pr. 31. maj 2017 hvor også selskabets regnskabsår sluttede. Ovenstående har ingen påvirkning på selskabets drift eller forventninger til regnskabsåret 2016/17. For yderligere information kontakt: CEO René Normann Christensen på telefon +45 2423 4677 Bestyrelsesformand Carsten Knudsen på telefon +45 2146 4236