Årsrapport 2017/2018


Harboes Bryggeri A/S – årsrapport 2017/2018

Intensiv markedsføring skaber vækst og stigende anerkendelse af koncernens egne brands. Udviklingen understøtter koncernens strategi om at øge den relative vægtning af koncernens egne brands i forhold til private label, men omstillingen og investeringer i markedsføring påvirker både omsætning og indtjening i disse år. Strategien baner dog vej for en fremtidssikret og bæredygtig forretning med nyt potentiale for international organisk vækst.

Vækst i salget af egne brands – men fravalg af større private label-aftaler påvirker omsætning

Indtjening påvirket af investeringer i udvikling og markedsføring

Forventningerne til 2018/2019

Adm. direktør Bernhard Griese udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Årets resultater afspejler, at vi er på en rejse, som kræver tålmodighed og investeringer i fremtiden. Underliggende er vi dog meget opmuntrede af, at de investeringer, vi allerede har gennemført, viser særdeles positive resultater. Vi har intensiveret indsatsen med salg og markedsføring af vores egne brands og skærpet vores markedsmæssige fokus med henblik på at få den optimale værdiskabelse ud af vores produkter og brands. Markederne reagerer positivt, og det giver os mulighed for at etablere og udbygge vores position i højere prissegmenter, som genererer attraktive indtjeningsmarginer. Det er her, vi ser fremtidens muligheder for vækst og værdiskabelse – og det er her, vi ønsker, at udbygge vores position, så vi over de kommende år konsoliderer vores forretning omkring vores egne brands.”

I 2018/2019 forventer vi fortsat vækst i salget af vores egne brands, men en lavere omsætning inden for private label, hvor vi vil fokusere på de langsigtede aftaler med fornuftig indtjening. Vi forventer en stigende indtjening fra salget af egne brands, men fortsatte investeringer i positionering og markedsføring vil udskyde den resultatmæssige effekt heraf. Vi forventer derfor, at vi resultatmæssigt vil lande på niveau med indeværende regnskabsår.”

Vedhæftet fil