Som led i bankens kapitalplan og til opfyldelse af fremtidige kapitalkrav, har Hvidbjerg Bank udstedt kapitalbeviser i form af supplerende kapital (Tier 2) på DKK 20.000.000.
Ny supplerende kapital
Den udstedte supplerende kapital har en løbetid på 10 år, men kan af Hvidbjerg Bank med Finanstilsynets tilladelse tilbagebetales efter 5 år og herefter til enhver tid. Den supplerende kapital kan ikke opsiges af kapitalbevisejerne. Den supplerende kapital har en fast kuponrente de første 5 år på 5,5 % p.a. og derefter en variabel halvårlig kuponrente svarende til CIBOR6-satsen med tillæg af et kreditspænd, der udgør 5,50 % fratrukket den danske 5-årige swaprente offentliggjort af Nasdaq Copenhagen A/S to bankdage før udstedelsesdatoen.
Kapitalbeviserne i form af supplerende kapital (Tier 2) udstedes med valør den 20. december 2017.
Betydning for bankens kapital og solvens
Udstedelserne af supplerende kapital betyder isoleret, at bankens kapitalgrundlag umiddelbart forbedres med DKK 20.000.000 og at kapitalprocenten, med bankens offentliggjorte periodemeddelelse pr. 30. september 2017 som beregningsgrundlag, vil udgøre 16,1 % mod et opgjort solvensbehov på 8,9 %.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard på tlf. 61 56 52 20.
http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/d56afa01-b0a9-47b9-b833-406d3902775a